mandag den 8. april 2013

Endelig døde Jernfissen.


Man må ikke tale grimt om de døde. Jo, det mener jeg så lige præcis godt man må. Specielt når det drejer sig om en luder som Margarat Hilda Thatcher. Hele hendes liv gjorde hun alt for at træde på andre mennesker imens hun selv ragede til sig. Hun hadede fattige mennesker og mente at de skulle trædes endnu længere ned i sølet, og helst nedgøres mens de var der nede. Hun førte krig på Falklandsøerne og i Nordirland, og elskede det. Lugten af døde mennesker tændte hende. Hendes fisse drev i safter når hendes soldater dræbte uskyldige mennesker. IRA forsøgte flere gange at slå hende ihjel. Desværre uden held.

Hun fik tilnavnet Jernladyen af en russisk avis. Det var et tilnavn der fulgte hende resten af livet, og det var hun vist ret tilfreds med. Man burde i stedet have kaldt hende Jernfissen. Det ville have set meget bedre ud på hendes gravsten, og givet hende den ære hun fortjente. Nemlig ingen. En luder som hende fortjener ikke noget som helst. Det skulle da lige være tusindvis af fattige der skider og pisser ud over hendes grav.

Margarat var liberalist og konservativ. Samme skuffe som Liberal Alliance. Det mest egoistiske synspunkt man kan have, og stadig holde sig indenfor lovens rammer. Margarat bestemte dog selv lovene, så hun undgik det der pjat med demokrati. Hvis det lykkedes Liberal Alliance at komme til magten, så kan vi forvente samme stil. Så kan vi døbe Simon Emil Ammitzbøll som Jernrøven.

Det er svært at sige noget positivt om Margarat. Det skulle da lige være at hun er død.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar