fredag den 22. marts 2013

Mopper giver hunden en guffer.


Lad mig røbe en lille hemmelighed jeg har for jer. Jeg elsker Familien på Bryggen. Ikke på grund af Linses store patter, for de er måske lige voldsomme nok efter min smag. De er jo så store at de har fået deres eget postnummer. Nej, jeg elsker dem fordi de er skæve eksistenser. De har kant. De har rigtig meget kant.

Sidst kunne man følge Mopper der skulle til hundetræning med sin lille møgkøter. Den gør uafbrudt, og det er hele familien trætte af. Hundetræneren lærte Mopper hvordan hun skulle give kræet en guffer når den gjorde noget rigtigt. Der fik jeg godt nok grimme billeder for nethinden. Det samme gjorde Geggo åbenbart, for som hun sagde, så var en guffer noget helt andet end en godbid i hendes verden. Hundetræneren sagde selvfølgelig guffer til hvert andet ord, som om han var instrueret til det.

Didde er et kapitel for sig. Hun flirter med alle mænd de møder i serien, men får tilsyneladende aldrig nogen på krogen, selvom hendes kasser er store. Mænd kræver åbenbart alligevel mere end det. Sidst kunne vi følge hendes begejstring da hun kunne få nogle afslappende piller, da hun skulle have fikset øjenlågene. Hun kiggede kyndigt på pillerne og smilte. Det var åbenbart nogle hun kendte godt.

Linse smiler altid. I hvert fald i serien. Selv når hun bander af parkeringsvagterne, smiler hun. Linse hader p-vagterne, som nazisterne hadede jøderne. De kan virkelig få hende op i det røde felt, og hun har endda fået en dom for at overfalde en af dem.

Sidst så vi desværre ikke noget til Lebbe Lone. Hun er lidt en blanding af mand og kvinde. Hun ville allerhelst have været en mand, og ligner nok også mere en sådan. Hun er kendt for citatet: Fisse kan man altid få, men gode venner hænger ikke på træerne. Hun elsker Linse, og hendes drøm er vist at ligge mellem benene på Linse. Desværre for hende er følelserne vist ikke gengældt. Linse elsker Lone, men vist ikke lige på den måde som Lone helst ville have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar