onsdag den 2. januar 2013

Støt de spanske grisefester.


I dag er en af overskrifterne i tv-avisen, at Dansk Røde Kors vil samle penge ind til de fattige i Spanien. Undskyld mig lige, men fattige i Spanien. Ingen tvivl om at der er fattige i Spanien, men det er der altså også i Danmark: At man har fjernet fattigdomsgrænsen i Danmark, gør ikke at man har fjernet fattigdommen, men blot gjort det mindre gennemskueligt hvor mange der reelt er. Var det ikke en ide at vi i første omgang tog os af de fattige i Danmark, før vi begyndte at kaste penge til Spanien. Hvis dette bliver en realitet, så er jeg færdig med både Røde Kors og spanske grisefester.

Formanden, bagmanden eller hvad fanden han var fra Røde Kors, udtalte i tv-avisen: Jamen de bliver sat ud af deres huse fordi de ikke kan betale huslejen. Hallo, hvad med alle dem der lever på gaden i Danmark, fordi de har samme problem. Skal nødhjælp absolut bruges i andre lande. Brug dem dog i første omgang indenfor landets egne grænser. Vi snakker om et Danmark i krise, og så vil vi støtte de spanske grisefester.

De lavtlønnede, arbejdsløse, syge og gamle bliver fattigere og fattigere i Danmark. Er der ikke præstige nok i at hjælpe dem, eller begrænser det Røde Kors i at lave studieture til varmere himmelstrøg. Hvis formanden, bagmanden eller hvad fanden han var, i stedet havde sagt: Vi vil gerne støtte de fattige i Spanien, for det giver mulighed for at vi kan lave studieture til Malaga og få lidt sol. Ja så havde jeg fandme støttet ideen. Ikke fordi jeg synes vi skal kaste penge til Spanien, men fordi formanden, bagmanden eller hvad fanden han var, i det mindste havde udvist noget ærlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar