onsdag den 30. januar 2013

Af med lortet til ulandene.


Danmark vil nu eksportere deres atomaffald. Det har jo ellers hele tiden været planen at det skulle graves ned et sted i Danmark, og der har været lavet dyre undersøgelser for at finde de bedst egnede steder. Beboerne der boede i nærheden af disse steder har selvfølgelig protesteret, for ingen ønsker jo at have atomaffald liggende i baghaven. Regeringen har dog indtil nu ikke haft meget forståelse for dette, for det er jo ikke farligt, som de sagde. Beboerne i de berørte områder kunne berette hvordan deres huspriser raslede ned, for hvem vil købe et hus hvor der er risiko for at det bliver gravet ned.

Nu har man så i stedet besluttet sig for at eksportere det. Man kan jo så spørge sig selv hvilket land der ønsker at få leveret sådan noget lort, men penge kan jo gøre meget, så ingen tvivl om at man nok skal finde et fattigt land som med glæde vil tage det. Selvfølgelig imod betaling.

Er sådan en praksis særlig moralsk rigtigt. Er det ikke at udnytte et uland. Vil det modtagne land overhovedet være klar over risikoen, eller tænker de bare kortsigtet. Klart at hvis landet er så fattigt at det ikke kan forsørge deres indbyggere, så er man jo villig til næsten hvad som helst. Men er vi virkeligt så kolde at vi er ligeglade med at det modtagne land, måske en gang i fremtiden vil være ubeboeligt fordi de få vandreserver de har, vil være forgiftet.

tirsdag den 29. januar 2013

Anholdt for sneboldkast.


13-årig anholdt for snebold kast. Det er en af nyhederne på tekst-tv i dag. Jeg tænkte at han må da have ramt et eller andet alvorligt for ligefrem at blive anholdt for det. En gammel dame der fik den i øjet og mistede synet, eller ramte en der besvimede og så faldt ud på vejen og blev kørt over af en mejetærsker.

Men nej, det handlede såmænd bare om at drengen havde kastet en snebold på en bus, og chaufføren havde så foretaget en civil anholdelse af drengen og tilkaldt politiet.

 
Er vi virkeligt kommet der til i vores samfund, at man anholder børn for at kaste med snebolde. Er det virkeligt politiets opgave og har de ikke vigtigere ting at lave. Drengen havde jo ikke forsaget andet end en chauffør der blev sur. Hvis dette er en udvikling der fortsætter, får politiet da rigeligt at lave.

 
En panikslagen kvinde drejer 112, og skriger nærmest ind i røret: Mit barn vil ikke spise sine gulerødder. Kom så hurtigt i kan. Politiet kommer med blå blink og sirene og anholder barnet og fremstiller barnet i grundlovsforhør med krav om fængsling. Eller hvad med dem der har glemt at lave lektier, kan de nu forvente at blive anholdt, og hvad giver det i dom. Kan de slippe med samfundstjeneste eller skal de bures inde.

 
Jeg må med skam melde at jeg også har kastet med snebolde på busser. Ikke i mit voksne liv, men da jeg var på samme alder som den anholdte. Ved ikke om det er farligt at erkende det nu, for ved ikke hvad forældelsesfristen er på sneboldkast. Men jeg vover alligevel at indrømme det, og nu vi er i gang, så indrømmer jeg også at jeg ikke altid fik lavet mine lektier.

mandag den 28. januar 2013

Den iranske abe.


Iran har sendt en abe ud i rummet, og er vendt sikkert tilbage igen. Iran er selvfølgelig stolte, så de placerede aben i børnesædet i en bil, og tog fotografier af dyret. Om aben gav nogle interview, har jeg ikke kunnet finde ud af, så har improviseret lidt og lavet som det kunne have lydt.

Iransk journalist: Hvad tænkte du i det øjeblik raketten steg til vejrs?

Aben: Oooouuuggghhhh.

 
Journalisten: Var du på noget tidspunkt bange?

Aben: Oooooooooooooooooouuugg.

 
Journalisten: Nu er du jo et forbillede for mange unge iranere. Gør det dig ikke stolt?

Aben: Oooooooooooooooooooooooooooo.

 
På det her tidspunkt får aben der har siddet uroligt under interviewet, revet sig løs fra selen i børnesædet, og springer op og begynder at pille ved journalistens hår. Den hiver også i hans næse der med lidt god vilje, godt kunne ligne en overmoden banan.

 
Journalisten: Hjælp, hjælp.

Aben: Ooooooouuuuugggghhhhh.

 
Et par sikkerhedsvagter kommer løbende med trukne pistoler, for overfald bliver betragtet som et stort brud på loven.

 
Sikkerhedsvagt 1: Stop i lovens navn med det der.

 
Sikkerhedsvagt 2 og 3 får trukket aben væk fra journalisten, selvom det er svært at få løsnet dens mund fra journalistens næse.

 
Sikkerhedsvagt 1 sætter pistolen for journalistens pande og skyder.

 
Journalist: Oooooooouuuuuugggghhhhhh.

søndag den 27. januar 2013

Fuck de fattige.


I dag kan man i Information læse at: Klodens 100 rigeste kunne afskaffe global fattigdom fire gange. Hvis dette virkeligt er rigtigt, så er det jo fuldstændigt grotesk som verdens goder er fordelt. De vil jo aldrig kunne nå at bruge alle de penge alligevel, så hvorfor puge dem sammen sådan. regner de med at kunne tage dem med i himlen eller helvede, eller hvor de nu ryger hen når de dør. Hvorfor ikke bare forære en fjerdedel væk og afskaffe verdens fattigdom. Tæller dette at gøre noget godt for andre mennesker virkeligt ikke mere. Hvis nogen af de rige tror på en gud, så ville det vel åbne døren for dem til himlen eller hvor de nu vil hen når de dør. Eller tror de at de kan bestikke himmerigets ports vogter med ussel mammon.

Personligt er jeg røvfattig. Har en kæmpe gæld som aldrig vil kunne blive afviklet, men jeg deler gerne min mad med dem jeg møder. Hvorfor gør de rige ikke dette. Bliver man mere egoistisk jo flere penge man har. Hvis man ser objektivt på det, så burde det jo være os fattige der var nærige med at dele ud. Er det fordi man som relativ fattig (ved godt min fattigdom ikke kan sammenlignes med en tynd neger der bor i en papkasse, men alligevel ) kan sætte sig ind i det ikke at have penge nok til mad og andre livsnødvendigheder, at vi er villige til at dele.

Jeg bliver sikkert aldrig rig. Selvom jeg skulle vinde i lotto, så er det jo ikke rigdom i forhold til dem som man siger, er de 100 mest rige, men jeg kan garantere at hvis jeg vinder over en million i lotto, så finder jeg de mest usle og fattigste mennesker der går og tigger på Odense banegård, og giver dem. Ja hvad skal jeg give dem. De spørger jo altid om jeg har 2 kroner. Så det vil jeg i hvert fald give dem. De går også altid og kigger efter tomme flasker i skraldespandene, så jeg vil placere tomme flasker i alle skraldespandene. Så vil jeg sidde på en bænk og nyde synet, når de efter at have haft hele armen nede i skraldespanden, triumferende trækker en flaske op. Dette vil måske åbne himmerigets port for mig. Men nu ved nærmere eftertanke, så tror jeg egentligt hellere jeg vil ned, for det er nok der alle dem jeg kender er, og nok også der de vildeste fester bliver holdt. Så det er måske en dårlig ide med at dele min lotto million. Så fuck de fattige. Jeg beholder sgu lortet selv.

onsdag den 23. januar 2013

Flamberer Amin andet end mad ?


Landets nok mest kendte restauratør i øjeblikket er nok Amin Skov fra Vejlegården. Det er ikke fordi han har den mest velsmagende mad han er blevet kendt, men fordi han igennem længere tid har været midtpunkt i en fagforeningskonflikt. Forleden tog han så en spring op af kendis stigen, da han blev anholdt for at have sat ild på sin restaurant sidste år. I grundlovsforhøret blev han dog løsladt igen, da dommeren ikke fandt politiets beviser eller indicier tilstrækkelige. Han er dog fortsat sigtet.

Om manden er skyldig eller ej, er ikke det afgørende, for i pressen er han allerede blevet dømt skyldig, og det vil kræve at en anden bliver fundet skyldig, før Amin bliver bare en smule renset. I Danmark er det nemlig ikke kun domstolene der dømmer, men i højere grad pressen, og de behøver ingen beviser. De skriver hvad der passer dem og bruger gerne anonyme kilder. De behøver ingen anklager, forsvarer eller nævninge. De klare det hele selv.

Når man har prøvet at være igennem pressens vridemaskine, så ved man at man skal tage det de skriver med et gran salt, men dem der ikke har, de tager gerne pressens ord for gældende. ”Jamen der stod da i avisen”, Ja det kan fandme godt være det stod i avisen, men fordi man gentager en løgnehistorie, så bliver den ikke sand.

Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med om Amin har flamberet sin restaurant, eller om han findes skyldig eller ej, men det irritere mig at pressen ikke venter på domstolenes afgørelse.

torsdag den 17. januar 2013

Held i uheld.


Man siger tit at noget var held i uheld, som f.eks. hvis man gled i en banan, men fandt en 1000 kroneseddel mens man lå der på fortovet med brækket ben. Spørgsmålet er jo så om dette kan opveje de mange uger man skal have benet i gips. Hvad nu hvis det var en million man fandt. Kunne det så opveje det. Er det hele et spørgsmål om hvor heldig man er i uheldet. Hvad nu hvis det var hundrede milliard millioner man fandt, men så samtidig brækkede ryggen og blev lam resten af livet. Ville man så stadig synes det var held i uheld, eller bare forbandet uheldigt.

 For et stykke tid siden blev en kvinde i København kørt ned. Dette sker jo hver dag, men denne kvinde blev kørt ned af en lægeambulance. Det vil sige at der både var en ambulance og en læge på stedet med det samme. Man må jo formode at hun har fået øjeblikkelig hjælp. Synes hun det var heldigt at det var en ambulance der kørte hende ned, eller synes hun bare at ambulancekøreren var en forbandet idiot, selvom han sikkert er sprunget ud af bilen for at yde førstehjælp. Har hun sagt: Nej hvor heldigt at du var lige her.

Hvis man forstuver et eller andet, kan man opleve at nogle siger: Du er da heldig at den ikke er brækket.
Ja jeg føler mig fandme også heldig lige nu hvor det gør helvedes ondt. Man kan jo så passende svare at han fandme er heldig at man ikke brækker næsen på ham.

mandag den 14. januar 2013

Bjarne Riis er en fis.


Lance Armstrong menes nu at ville tilstå dopingmisbrug. Det kommer næppe som en overraskelse, at han har været dopet, men nok mere at han nu vil tilstå det. Han var denne amerikanske helt som overvandt kræft, og nu styrtdykker han så ned fra bjergets top. Han er jo langt fra den første cykelrytter der går til bekendelse. Vi husker jo alle den tudende Bjarne Riis bekende at han havde brugt epo. Bjarne havde ellers altid hidset sig op, når en journalist dristede sig til at spørge ham om doping. ”Jeg har aldrig taget doping. Så fat det dog”. Bjarne røg dog ikke ned fra bjergets top. Næ han fik skam sit eget cykelhold. Det gør Lance nu nok ikke, for Bjarne havde i modsætning til Lance haft tungen oppe de rigtige steder.

Der er nok ikke meget tvivl om at stort set alle i Tour de Doping har taget et eller andet. En ekspert udtalte på et tidspunkt, at det ville være stort set umuligt at cykle så langt i det tempo i så mange dage, hvis man ikke havde taget et eller andet. Så måske skulle vi i stedet bare acceptere at de tager det. Lad os få nogle cykelryttere der ligner de østtyske kuglestødere fra før murens fald. Lad os se nogle mutanter der kører imod hinanden. Gerne med indopererede robotdele. Se det ville da være ordentligt fjernsyn.

Nu vil nogen måske tro at cykelsport interesserer mig, men det gør det langt fra. Intet er mig mere ligegyldigt, end et par tynde fyre i tætsiddende tøj der fiser rundt i Frankrig. Men pressedækningen af det gør jo at det er svært at komme udenom. Der er krig i store dele af verden, men at Lance vil tilstå, det rydder forsiderne, og bliver bragt som det første indslag i tv-avisen.

onsdag den 9. januar 2013

Brixtofte, Banke og den pædofile Oppfeldt.


I det sidste stykke tid har man kunne følge dramaet om Fredericias borgmester Thomas Banke. Det overgår jo de villigste reality show. Manden har fusket med bilag og ladet borgerne betale for hans private forbrug, alt imens han var påvirket af morfin. Hvis det havde været et reality show, så var han helt sikkert blevet stemt ud, men i venstre skal der åbenbart mere til, for selvom fire ud af fem venstrefolk i byrådet vil af med ham, så var det ikke Banke der røg ud, men tværtimod de fire der ville af med ham. I går kunne man så læse at Peter Brixtofte opfordrede Banke til at blive som borgmester. Ja Fanden hytter jo sine. At en bedrageridømt går offentligt ud og støtter en bedragerimistænkt er vel ikke nogen overraskelse, men det kan da umuligt være særlig gavnligt for partiet Venstre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg bestemt ikke er tilhænger af Venstre, men alligevel synes jeg at det er tragisk for demokratiet og ikke mindst Fredericia, at man lader sådan noget ske. En mand som Banke burde have været smidt ud, og aldrig mere have haft mulighed for et erhverv som borgmester igen. At Venstre ikke synes dette, er måske ikke nogen overraskelse, for det er ikke første gang at en venstremand laver skandaler, og alligevel får lov at fortsætte. Mange husker sikkert den pædofile Flemming Oppfeldt der blev dømt for at være sammen med en 14-årig dreng. Han blev godt nok ekskluderet fra Venstre, men efter en årrække fik han lov til at vende tilbage igen. Loftet er åbenbart meget højt i Venstre. I hvert fald når det gælder deres egne medlemmer. At Brixtofte røg ud, skyldes nok ikke hans handlinger, men mere hans uheldige optræden i pressen.

Man kunne jo fristes til at spørge, om man skal man være kriminel for at være medlem af Venstre, eller om det bare en fordel. En ulempe lader det jo ikke til at være.

 

tirsdag den 8. januar 2013

Kaptajn Klo er måske ikke nogen helt.


Som barn har man forskillige drømme om hvad man gerne vil være når man bliver stor. Brandmand, politimand, pilot, agent som James Bond, men jeg drømte om at blive pirat. Jeg ville have et træben og en klo i stedet for en hånd, og så tage rundt på de syv verdenshave og røve skibe med min krumsabel. Dengang var en pirat sådan lidt helteagtig. Dette billed er måske blevet ødelagt noget, for selvom pirater jo stadig røver skibe, så er der kommet et menneskeligt synspunkt ind også, for som barn tænkte jeg ikke på de ofre der nødvendigvis måtte være ved sådan et erhverv.
Jeg har gerne en mening om alt, men en sjælden gang støder jeg på noget som gør at jeg er så meget i tvivl, at jeg simpelthen ikke aner hvad jeg skal mene. Senest er det om de to danske søfolk der i to år har været gidsler i Somalia. Der er mange stærke argumenter fra alle sider om hvad der bør gøres eller ikke gøres, og der er stærke følelser involveret, for det er jo mennesker vi snakker om. Senest kunne vi læse i Ekstra Bladet at de er meget syge, og at Søren har malaria og nu ikke vil indtage føde mere, fordi han hellere vil dø end lide mere. Dette er jo en helt naturlig reaktion efter at have siddet under sådanne forhold så længe.
Der er forskellige meninger om hvad man kan eller burde gøre. Den danske regerings politik er at man ikke skal forhandle med gidseltagere og at det er bedst ikke at have for meget pressedækning om det, fordi det vil gavne piraternes forhandlingssituation. Andre mener at der skal demonstrationer og massiv pressedækning til.

Jeg har svært ved at vælge side i den situation, for regeringen har jo en stærk point hvis man kigger uden følelser på det, for selvfølgelig vil der komme endnu flere gidselsituationer, hvis den danske regering bare udbetalte penge hver gang en dansker var i knibe. På den anden side er det svært at have det synspunkt, hvis man begynder at tænke på at det altså er to mennesker der sidder i den situation. Det er ikke to tal i en statistik. Det er mennesker af kød og blod, og med familie og pårørende som også lider. Det hele bliver altså et valg mellem følelser og fornuft, og det er et valg jeg har svært ved.
Der har og er også stor kritik af rederiet som ikke vil eller kan udbetale den store løsesum. Firmaet selv siger de ikke har pengene, imens andre siger at det ikke passer. Uanset hvad kan jeg heller ikke blive enig med mig selv om det rigtige i den situation, for hvordan ville jeg selv have handlet hvis det var mig der ejede rederiet. Ville jeg tænke på de to stakkels mennesker, eller ville jeg tænke på firmaets økonomiske situation og dets fremtid. Med det scenarie der er i Somalia, med pirater og al-Shabaab der terrorisere landet er det jo nok ikke sidste gang at der ender nogen i den situation. Hvor mange gange kan man udbetale løsesum som firma før man går konkurs.

De fleste hjælpeorganisationer som Red barnet, Røde kors og Folkekirkens nødhjælp bruger mange penge, som blandt andet kommer fra EU, på at hjælpe de fattige i Somalia. Det undre mig meget at man ikke den vej kan lægge pres på den somaliske regering for at få løst problemet med piraterne, og er det virkelig rimeligt at vi skal støtte et land som tilsyneladende kun ser os som en indtægtskilde i form af løsesum for vores indbyggere. Nu er jeg selvfølgelig godt klar over at piraterne ikke er en del af regeringen, men de bliver jo beskyttet af al-Shabaab, som jo styrer store dele af Somalia, og som jo dybest set har mere at sige end regeringen.
Mit sidste spørgsmål til mig selv er, hvad situationen havde været hvis det havde været to amerikanere der havde siddet som gidsler så længe.

fredag den 4. januar 2013

Støvsuger-uheldet.


Til Nilfisk A/S.

 
Jeg har købt en af jeres ellers udmærkede Nilfisk Super Sug 2000, og det er heller ikke selve maskinen jeg vil klage over, for den har da bestemt et super sug, men brugsanvisningen er særdeles mangelfuld.

 
I brugsanvisningen er der ingen advarsel imod det scenarie jeg blev udsat for, og takket været jeres støvsuger har jeg oplevet noget af det mest pinlige en mand kan blive udsat for, og jeg håber i kan se det er jeres ansvar når jeg nu fortæller om det. Jeg forventer at i returnere et beløb svarende til støvsugerens pris, eller i det mindste til en ny slange.

 
Da jeg havde købt støvsugeren og var kommet hjem, pakkede jeg den selvfølgelig straks ud. Jeg begyndte at støvsuge sofaen uden mundstykke på, og det uheldige i selve situationen var at jeg var nøgen. Pludselig befinder min tissefyr sig oppe i slangen. Jeg slukker med det samme for støvsugeren, men min tissefyr har dannet et slags vakuum, så jeg kan ikke få den ud. Jeg tager noget glidecreme, som jeg tilfældigvis har stående på sofabordet, men lige lidt hjælper det. Jeg kæmpede med den forbandede støvsugerslange i flere timer, men den var som groet fast, og min tissefyr blev mere og mere øm. Da min kone kommer hjem, kunne jeg jo ikke skjule hvad der var sket, og efter hun havde grinet af, fik hun ringet efter en ambulance, da hun mente at der kunne gå koldbrand i den.

 
Det værste var at ingen troede på hvad der var sket. Både ambulancefolk, sygeplejersker og læger grinte af mig. Det endte dog med at en læge sammen med en portør fik skåret støvsugerslangen af min tissefyr, men den var noget øm bagefter.

 
Jeg synes i bærer en stor del af ansvaret for dette uheld, for der står intet om i brugsanvisningen at man ikke må støvsuge nøgen.

onsdag den 2. januar 2013

Støt de spanske grisefester.


I dag er en af overskrifterne i tv-avisen, at Dansk Røde Kors vil samle penge ind til de fattige i Spanien. Undskyld mig lige, men fattige i Spanien. Ingen tvivl om at der er fattige i Spanien, men det er der altså også i Danmark: At man har fjernet fattigdomsgrænsen i Danmark, gør ikke at man har fjernet fattigdommen, men blot gjort det mindre gennemskueligt hvor mange der reelt er. Var det ikke en ide at vi i første omgang tog os af de fattige i Danmark, før vi begyndte at kaste penge til Spanien. Hvis dette bliver en realitet, så er jeg færdig med både Røde Kors og spanske grisefester.

Formanden, bagmanden eller hvad fanden han var fra Røde Kors, udtalte i tv-avisen: Jamen de bliver sat ud af deres huse fordi de ikke kan betale huslejen. Hallo, hvad med alle dem der lever på gaden i Danmark, fordi de har samme problem. Skal nødhjælp absolut bruges i andre lande. Brug dem dog i første omgang indenfor landets egne grænser. Vi snakker om et Danmark i krise, og så vil vi støtte de spanske grisefester.

De lavtlønnede, arbejdsløse, syge og gamle bliver fattigere og fattigere i Danmark. Er der ikke præstige nok i at hjælpe dem, eller begrænser det Røde Kors i at lave studieture til varmere himmelstrøg. Hvis formanden, bagmanden eller hvad fanden han var, i stedet havde sagt: Vi vil gerne støtte de fattige i Spanien, for det giver mulighed for at vi kan lave studieture til Malaga og få lidt sol. Ja så havde jeg fandme støttet ideen. Ikke fordi jeg synes vi skal kaste penge til Spanien, men fordi formanden, bagmanden eller hvad fanden han var, i det mindste havde udvist noget ærlighed.