Mig og min kone har en noget speciel hobby, hvis man kan
kalde det for det. Vi konkurrerer om at slå de mest ildelugtende prutter, og
lad mig med det samme afsløre at jeg altid bliver nummer to.
Vi elsker at ligge under samme dyne og putte, som min
kone kalder det, når vi bare ligger og holder om hinanden. På det her tidspunkt
kommer der ofte et underfundigt smil på min kones læber. Første gang troede jeg
at det var fordi hun nød at vi lå der. Det gjorde hun da sikkert også, men det
var nu ikke derfor hun smilte sådan. Grunden var at hun lige havde slået en
prut. En prut er jo ikke bare en prut, men kan jo variere i lyd og lugt. Hendes
var en sniger, og det er jo gerne dem som lugter værst. Allerede før lugten
sneg sig op over dynekanten, grinte hun helt vildt, og på det tidspunkt fattede
jeg jo endnu ikke hvad der var så sjovt. Da lugten nåede mine næsebor, forstod
jeg ligesom hvad det var hun grinte sådan af. Hvis jeg skal beskrive hvordan
den lugtede, er det nok nødvendigt at komme ind i dyreriget, og det er ikke det
levende dyrerige jeg snakker om her, men døde dyr. Døde dyr der har ligget
længe, med en blanding af kloak og sure sokker. Den rev og flåede i mine
næsebor og mine øjne begyndte at løbe i vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar