Min kones prutter.

Mig og min kone har en noget speciel hobby, hvis man kan kalde det for det. Vi konkurrerer om at slå de mest ildelugtende prutter, og lad mig med det samme afsløre at jeg altid bliver nummer to.

Vi elsker at ligge under samme dyne og putte, som min kone kalder det, når vi bare ligger og holder om hinanden. På det her tidspunkt kommer der ofte et underfundigt smil på min kones læber. Første gang troede jeg at det var fordi hun nød at vi lå der. Det gjorde hun da sikkert også, men det var nu ikke derfor hun smilte sådan. Grunden var at hun lige havde slået en prut. En prut er jo ikke bare en prut, men kan jo variere i lyd og lugt. Hendes var en sniger, og det er jo gerne dem som lugter værst. Allerede før lugten sneg sig op over dynekanten, grinte hun helt vildt, og på det tidspunkt fattede jeg jo endnu ikke hvad der var så sjovt. Da lugten nåede mine næsebor, forstod jeg ligesom hvad det var hun grinte sådan af. Hvis jeg skal beskrive hvordan den lugtede, er det nok nødvendigt at komme ind i dyreriget, og det er ikke det levende dyrerige jeg snakker om her, men døde dyr. Døde dyr der har ligget længe, med en blanding af kloak og sure sokker. Den rev og flåede i mine næsebor og mine øjne begyndte at løbe i vand.

 

Jeg ville ønske jeg kunne slå prutter af den kaliber, men mine larmer desværre mere end de lugter. Mine kan høres langt væk, og kan skræmme fuglene væk i mange kilometers omkreds, men de lugter ikke rigtigt af noget. Jeg ville ønske jeg kunne slå nogen, som fik hendes øjne til at løbe i vand, som om det var tåregas hun havde fået i dem. Jeg ville ønske at hun sagde: Fy for fanden, men hun griner bare lidt hånligt og nedladende over mine. ”Nå, den lugter da ikke af noget”.

 

Jeg har altid troet at kvinder hverken pruttede eller sked. Når de gik på wc, så tissede de højest et par dråber som duftede af violer eller andre blomsterdufte. Nu har jeg så opdaget, at det jo slet ikke passer. Kvinder prutter og skider lige så meget som os mænd, og de er oveni købet stolte af det.