tirsdag den 18. december 2012

Forkert nummer.


”Goddag er det Flemming”.

”Nej det er det ikke”.

”Det må du undskylde, så har jeg fået forkert nummer”.

 

Denne korte samtale finder ofte sted, for det telefon nummer jeg har, har åbenbart tilhørt Flemming før. Ofte kan jeg endda genkende stemmen som en der har ringet før. Så man skulle jo tro at det var rimeligt magtpåliggende for personen og få fat i Flemming, så jeg begyndte efterhånden at synes at det da var lidt synd. Så en dag besluttede jeg at, jeg da godt kunne være Flemming. I hvert fald for en kort bemærkning.

 

”Goddag er det Flemming”.

”Ja, det er det da”.

”Det er angående de penge du skylder for noget hønsefoder”.

”Det vil jeg ikke betale for, det smagte jo overhovedet ikke af høns”. Sagde jeg meget forurettet.

(Der blev stille i røret et langt øjeblik før han igen sagde noget).

”Jamen det er da ikke til mennesker. Har du spist det”. Sagde han med stor forundring.

”Jeg spurgte da jeg bestilte om det smagte godt, og da sagde i at, i aldrig havde haft nogen klager”.

(Igen blev der stille i meget lang tid).

”Jamen du fik jo leveret 50 kilo. Kan du ikke levere resten tilbage så”.

”Nej, for det var jo til knægtens konfirmation. Vi skulle jo have høns i tarteletter, så jeg lavede jo det hele. Der skulle jo være nok til alle, men jeg skal lige hilse og sige at, alle syntes det smagte mærkeligt, så hvis der er nogen der skylder nogen noget her, så er det jer der skylder os en ordentlig middag”.

”Jamen det er jo ikke til mennesker” gentog han igen.

”Så skulle i kraftedme kalde det noget andet” råbte jeg ind i røret.

Han lagde røret på.

 
Nu går jeg og venter spændt på næste opkald til Flemming.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar